Rejsningsproblemer, også kaldet erektil dysfunktion, er et relativt almindeligt problem. Hver anden mand over 40 år kan opleve rejsningsproblemer og hyppigheden stiger med alderen. Hertil regnes også de mænd, som får rejsning ved påbegyndelsen af et samleje, men ikke kan opretholde rejsningen længe nok til at gennemføre det.
Hvordan opstår rejsningsproblemer?
En rejsning opstår, når de små pulsårer i penis udvider sig og øger blodtilstrømningen til penis i forbindelse med seksuel stimulation. Herved svulmer penis op og afklemmer de blodårer, som fører blodet væk fra den igen, så både længde og omfang af penis vokser, indtil den er fuldt erigeret.
Ved rejsningsproblemer kan blodtilstrømningen ikke opnås eller opretholdes, og rejsningen udebliver eller er kun kortvarig.
Læs mere om rejsningsproblemer i artiklerne i venstremenuen.
Få mere information
Læs mere på
www.rejsningsproblemer.dk
Se også animationen om rejsningsproblemer på
www.epios.dk
_________
Informationen om dette behandlingsområde er udarbejdet af Pfizer Danmark med referencen:
ALL-08-01-04