Væksthormonmangel

Andre behandlingsområder

Relaterede artikler

Der findes nogle kirtler i kroppen, der styrer kroppens funktioner - herunder vækst. Tilsammen kaldes disse kirtler for "Det endokrine system". Kirtlerne påvirker kroppen ved at producere forskellige stoffer - hormoner.

Et hormon er et stof, der produceres i en kirtel, men som har sin funktion et andet sted i kroppen. Hver kirtel producerer i almindelighed sit eget hormon - f.eks. producerer skjoldbruskkirtlen skjoldbruskkirtel hormon (thyroxin), og kønskirtlerne producerer kønshormon.

Væksthormon produceres i hypofysen.



Hypofysen

Illustration af hypofysens placering i hovedetHypofysen spiller en vigtig rolle i det endokrine system ved at producere hormoner, der igen påvirker andre kirtler. Hypofysen producerer bl.a. væksthormon. Hvis hypofysen beskadiges eller ikke fungerer, som den skal, kan mange af organismens funktioner forringes. Hypofysen er under indflydelse af hypothalamus, der befinder sig midt i hjernen (se figur). Hypothalamus' funktion er bl.a. at regulere de forskellige hormoners koncentration i blodet og sørge for, at vores hormoner produceres i de rette mængder.

Væksthormon

Hypofysen producerer væksthormon, der i varierende mængde udskilles i blodet over en 24-timers periode - om dagen udskilles væksthormon i små doser og om natten i større doser. Derfor kan lægen ikke måle mængden af væksthormon ved en enkelt blodprøve i konsultationen, men der må mere omfattende undersøgelser til for at finde ud af, om hypofysen fungerer, som den skal.

Væksthormon produceres hele tiden og hele livet. Det er ikke kun nødvendigt for en normal vækst hos børn - væksthormon har også en række andre betydningsfulde funktioner: f.eks. at regulere mængden af fedt, vand og muskler i kroppen. Både hjertets funktion og knoglernes kvalitet påvirkes af væksthormon. Væksthormon påvirker også de dele af hjernen, der har med vores velbefindende at gøre - man har det ikke så godt, hvis man mangler væksthormon.

Som voksen med mangel på væksthormon overkommer man som regel mindre, bliver hurtigt udmattet og kræver store mængder søvn. Man kan føle sig nedtrykt og irriteret, fordi ens almene velbefindende forværres. Knogletætheden i kroppen formindskes, der er tendens til fedme rundt om livet, og huden kan føles tør. Også hjertets arbejde påvirkes, og derfor er risikoen for at få hjerte-karsygdomme højere blandt mennesker med mangel på væksthormon. Behandling med væksthormon kan afhjælpe disse symptomer.

Mangel på væksthormon opstår, når kroppen af en eller anden årsag ikke længere er i stand til at producere nok væksthormon. Væksthormonmangel er ikke arvelig.

Der kan være forskellige årsager til, at man mister evnen - f.eks. sygdomme og strålebehandling. Læs mere om væksthormonmangel og behandling ved at følge linksene i venstre side.


__________________

Informationen om dette behandlingsområde er udarbejdet af Pfizer Danmark med referencen:
Gen-06-01-27